|

Se produktblade på 3-kammertanke. og septiktanke
Watercare 3-kammertank er en velfungerende bundfældningstank til nedsivningsanlæg, sandfilteranlæg, pileanlæg, filteranlæg og minirenseanlæg, der er nem at installere. Watercare 3-kammertank er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks førende eksperter i spildevandsrensning og plastteknik, samt flere af landets autoriserede kloakmestre.
3-kammertanken fra Watercare adskiller sig fra andre bundfældningstanke ved at kunne rumme en stor væskeoverflade og et relativt stort vandvolumen på 2,3 kubikmeter. Resultatet er en god strømningsfordeling samt en lang opholdstid og deraf følgende bedre bundfældning af partikler.
|
Fakta om Watercares 3-kammertank:
- Meget lav indbygningsdybde på kun 0,8m fra bund til indløb - giver hurtig installation, der kan udføres med minigraver.
- God adgang til slamtømning iflg. slamsugerfirmaer.
- Velegnet til steder med højt grundvand pga. lav gravedybde - ca. 1,6m totaldybde på udgravning.
- Udpumper ca. 140-180 liter pr. gang iht. Miljøstyrelsens vejledninger.
- Større end lignende tanke på markedet - bedre renseeffekt.
- Pumpe kan optages fra terræn vha. snapkobling, som er unikt for Watercare
3-kammer tank.
- Opbygget af slagfast PE - meget lang levetid og mindre risiko for skader under installation.
Høje kvalitetskrav og miljøhensyn. Tanken er rotationsstøbt af slagfast polyethylen (PE), som ikke giver indeklima-problemer under produktion (modsat f.eks. produktionen af glasfibertanke). PE er et 100% genanvendeligt materiale. Watercare 3-kammertank har gennemgået omfattende tests på Teknologisk Instituts Rørcenter og lever op til Miljøstyrelsens vejledninger om nedsivningsanlæg, biologiske sandfiltre, minirenseanlæg og pileanlæg mv. Watercare 3-kammertank er VA-godkendt.
|